Fysioterapi til hund

Fysiurgisk terapi til hund henvender sig til alle hunde i alle aldre. Nogle ønsker blot vedligeholdende terapi af deres aktive hund mens andre kommer pga. nyligt overstået operation eller skade der kræver rehabilitering eller genoptræning.

Fokus i terapien er at nedsætte ubehag og smerte for hunden, samt skabe bedst mulig bevægelighed i led. Afspænding, massage og stræk af muskler er også et vigtigt redskab i terapien.

Udleverede øvelser til ejeren er også et vigtigt redskab, for at sikre at hunden opnår bedst mulig effekt af terapien.

Skal din hund, eller har den, netop overstået en operation relateret til bevægappararet fx. operation af knæ, hofte, efter diskusprolaps eller knoglebrud, er det yderst vigtigt at hunden kommer i et rehabiliterende forløb så hurtigt som muligt efter operationen, for at sikre den størst mulige chance for at hunden genfinder sin funktionelle bevægelighed.

Dyr vil, ligesom mennesker, aflaste andre steder i deres kroppe hvis de har problemer i bevægeapparatet, hvilket kan skabe mange andre problemer i resten af kroppen.

Derudover inddrager jeg KST(Kranio Sakral Terapi) og laser i mine terapier af hunde.